{"id":1,"date":"2023-02-03T10:27:07","date_gmt":"2023-02-03T10:27:07","guid":{"rendered":"http:\/\/logenvisdom.dk\/?p=1"},"modified":"2025-12-17T20:42:41","modified_gmt":"2025-12-17T20:42:41","slug":"frimureriets-historie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/2023\/02\/03\/frimureriets-historie\/","title":{"rendered":"FRIMURERIETS HISTORIE"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"Visdom\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\n \n \t \n
\n\n \n FRIMURERI<\/span>\n\n <\/div>\n\t <\/a>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\n \n \t \n
\n\n \n LOGEN<\/span>\n\n <\/div>\n\t <\/a>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\n \n \t \n
\n\n \n OPTAGELSE<\/span>\n\n <\/div>\n\t <\/a>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\n \n \t \n
\n\n \n VELG\u00d8RENHED<\/span>\n\n <\/div>\n\t <\/a>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\n \n \t \n
\n\n \n STORLOGEN<\/span>\n\n <\/div>\n\t <\/a>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Frimureriets Historie<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

N\u00e5r man i dag h\u00f8rer ordet frimureri<\/em>, t\u00e6nker mange p\u00e5 lukkede logebygninger, mystiske ritualer, h\u00f8je grader og et broderskab, som v\u00e6kker b\u00e5de fascination og skepsis. Men bag de mange forestillinger findes en lang og kompleks historie, der begynder i middelalderens Europa og l\u00f8ber gennem ren\u00e6ssancen, oplysningstiden, revolutioner og verdenskrige frem til nutiden. Det er en historie om forandring og kontinuitet, hvor et fagligt h\u00e5ndv\u00e6rkslaug gradvist blev til en moderne, global organisation.<\/p>

Frimureriets r\u00f8dder ligger i de operative murerlaug, som opstod i takt med de store byggeprojekter i middelalderen. N\u00e5r katedraler, klostre, slotte og borge skulle rejses i det 12. og 13. \u00e5rhundrede, kr\u00e6vede det et stort antal h\u00f8jt kvalificerede stenhuggere og bygmestre. Disse h\u00e5ndv\u00e6rkere organiserede sig i laug, hvor b\u00e5de faglig viden og sociale rettigheder blev beskyttet. Laugene fungerede som uddannelsesinstitutioner med en klar progression: l\u00e6rling, svend og mester. Der blev lagt v\u00e6gt p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig kunnen, p\u00e5 kvalitet i arbejdet og p\u00e5 loyalitet mod f\u00e6llesskabet. Samtidig fungerede de som en form for social sikkerhed: medlemmer kunne f\u00e5 st\u00f8tte ved sygdom, og enkers og b\u00f8rns tarv kunne sikres, hvis en murer d\u00f8de.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 1. Middelalderlige stenhuggere og bygmestre ved arbejdet p\u00e5 en katedral. Miniature fra det anglo-katalanske Psalter, 1100-tallet. British Library, Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det s\u00e6rlige ved murernes laug var, at de i mods\u00e6tning til mange andre h\u00e5ndv\u00e6rk ofte m\u00e5tte arbejde langt fra deres hjemstavn. Et stort byggeprojekt kunne vare \u00e5rtier, og en mester kunne have brug for folk fra hele Europa. Derfor blev laugene kendetegnet ved en us\u00e6dvanlig mobilitet. Man udviklede tegn, ord og ritualer, der kunne bruges til at genkende en sand murer, uanset hvor han kom fra. Det var n\u00f8dvendigt i en tid, hvor falske svende kunne true kvaliteten af arbejdet. P\u00e5 den m\u00e5de blev et element af hemmeligholdelse og rituelle koder allerede tidligt en del af h\u00e5ndv\u00e6rkets kultur.<\/p>

Da middelalderens byggeboom aftog, og der ikke l\u00e6ngere var det samme behov for store katedralbyggerier, \u00e6ndrede murernes loger gradvist karakter. Fra 1500-tallet ser vi, at de begynder at optage medlemmer, som ikke selv var operative h\u00e5ndv\u00e6rkere. De blev kaldt \u201caccepterede\u201d frimurere, og mange af dem var l\u00e6rde, adelsm\u00e6nd eller embedsm\u00e6nd. Skotland har de tidligste sikre kilder p\u00e5 dette f\u00e6nomen. Edinburgh-registret fra 1599 viser, at logerne allerede p\u00e5 dette tidspunkt rummede b\u00e5de operative og ikke-operative medlemmer. For de l\u00e6rde og adelsm\u00e6nd var tiltr\u00e6kningen dels det s\u00e6rlige f\u00e6llesskab, dels den aura af tradition og mystik, som laugene havde bevaret.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 2. William Hogarths \u201cA Club of Gentlemen\u201d (ca. 1730) indfanger det tidlige 1700-tals selskabsliv i England, hvor samtale, dannelse og f\u00e6llesskab lagde grunden til det moderne frimureri. Tate Britain, London. Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I 1600-tallets England voksede denne tendens. Her begyndte logerne at fungere mere som selskabelige og intellektuelle samlingssteder end som h\u00e5ndv\u00e6rksorganisationer. Den gamle terminologi og de gamle ritualer blev bevaret, men indholdet \u00e6ndrede sig. Byggekunstens sprog blev gradvist forst\u00e5et i overf\u00f8rt betydning, og logen blev et sted, hvor borgere, adelsm\u00e6nd og l\u00e6rde kunne m\u00f8des p\u00e5 tv\u00e6rs af sociale skel. Det var en tid pr\u00e6get af religi\u00f8se og politiske konflikter \u2013 borgerkrig, reformation og restaurationspolitik \u2013 og logerne tilb\u00f8d et neutralt rum, hvor m\u00e6nd kunne omg\u00e5s uden at sk\u00e6ndes om trosbekendelse eller partilinjer.<\/p>\n

Det afg\u00f8rende gennembrud kom i begyndelsen af 1700-tallet. Den 24. juni 1717 samledes fire loger i London og dannede det, man senere kaldte den f\u00f8rste Storloge. Dette blev begyndelsen p\u00e5 det organiserede moderne frimureri. Kort efter udgav pr\u00e6sten James Anderson sine ber\u00f8mte Constitutions<\/em> (1723), hvor han beskrev frimureriet som en sammenslutning af m\u00e6nd, der s\u00f8gte moralsk og intellektuel forbedring. Dokumentet kombinerede elementer fra laugstraditionen med tidens oplysningstanker. Det lagde v\u00e6gt p\u00e5 tolerance, p\u00e5 at frimureriet ikke var bundet til en bestemt religion, og p\u00e5 at f\u00e6llesskabet skulle r\u00e6kke ud over nationale og sociale gr\u00e6nser.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 3. Forsiden af The Constitutions of the Free-Masons, udarbejdet af James Anderson og udgivet i London, 1723. Dokumentet regnes som grundl\u00e6ggelsen af det moderne frimureri. Originaludgaven opbevares i The British Library, London. Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I 1700-tallet spredte frimureriet sig med imponerende hast. Allerede i 1720\u2019erne kom de f\u00f8rste loger til Paris, og her fik frimureriet snart stor betydning blandt aristokrati og borgerskab. Franske loger blev m\u00f8desteder for intellektuelle, filosoffer og reformvenlige adelsm\u00e6nd. I Tyskland blev den pr\u00f8jsiske kronprins Frederik (senere Frederik den Store) indviet i 1738, hvilket gav frimureriet enorm prestige og sikrede det en fast plads i de europ\u00e6iske hoffer. I de tyske stater udviklede der sig mange ritualsystemer, ofte pr\u00e6get af mystik og esoteriske elementer, som tiltalte oplysningstidens s\u00f8gen efter hemmelig viden.<\/p>\n

I Skandinavien n\u00e5ede frimureriet til K\u00f8benhavn og Stockholm i 1740\u2019erne. De f\u00f8rste danske loger blev grundlagt blandt adelen og den h\u00f8je embedsstand, og i Sverige blev frimureriet hurtigt knyttet t\u00e6t til hoffet. Under Gustav III udvikledes den s\u00e6rlige svenske rite, som kombinerede frimureriets former med en kristen og ridderlig symbolik. Denne ritus kom til at pr\u00e6ge hele Norden, og den dag i dag er det den dominerende i Danmark, Norge, Sverige og Island.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 4. Gustav III af Sverige (1746\u20131792) anvendte frimureriet som et redskab til at styrke monarkiets kulturelle og moralske autoritet. Logem\u00f8der ved hoffet blev en del af hans iscenes\u00e6ttelse af kongemagten som oplyst og ridderlig. Portr\u00e6t af Alexander Roslin, 1777. Nationalmuseum, Stockholm. Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I Frankrig tog frimureriet en anden drejning. Her opstod den franske rite, og logerne blev t\u00e6t forbundet med det intellektuelle liv i 1700-tallets Paris. Under revolutionen i 1789 fandtes frimurere p\u00e5 begge sider af konflikten: b\u00e5de blandt de konservative aristokrater og blandt revolutionens ledere. Efter revolutionen blev logerne reorganiseret, men de forblev en central del af det franske borgerlige liv.<\/p>

I 1800-tallet spredte frimureriet sig videre ud i verden i takt med kolonialismen. Britiske, franske, hollandske og spanske embedsm\u00e6nd og handelsfolk bragte loger til Asien, Afrika og Sydamerika. I byer som Calcutta, Kapstaden, Havanna og Buenos Aires opstod lokale loger, som ofte blandede europ\u00e6iske traditioner med lokale elementer. Frimureriet blev dermed et af de f\u00f8rste reelt globale f\u00e6llesskaber.<\/p>

Samtidig voksede det i Europa, hvor logerne blev steder, hvor borgerskabets m\u00e6nd kunne m\u00f8des p\u00e5 tv\u00e6rs af stand og profession. I Danmark tiltrak logerne i 1800-tallet embedsm\u00e6nd, officerer, k\u00f8bm\u00e6nd og akademikere. Mange af logebygningerne, som stadig st\u00e5r i dag, stammer fra denne periode, hvor frimureriet oplevede st\u00e6rk v\u00e6kst.<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 5. Napol\u00e9on \u00e0 la loge du Faubourg Saint-Marcel \u00e0 Paris. Fransk gravering, ca. 1820\u20131830, der viser kejser Napoleon modtaget i logen du Faubourg Saint-Marcel i Paris. V\u00e6rket afspejler samtidens forestilling om Napoleons forbindelse til frimureriet og hans symbolske rolle som \u201coplyst hersker\u201d. Gravering af Compagnon efter Desrais. Wellcome Collection, London. Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Men modstanden var ogs\u00e5 st\u00e6rk. Den katolske kirke udstedte allerede i 1738 et forbud mod frimureriet, og i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder kom en r\u00e6kke pavelige buller, der advarede mod frimurere. Begrundelsen var ofte, at frimureriet blev anset for at undergrave kirkens autoritet og fremme religi\u00f8s relativisme. I flere katolske lande var medlemskab forbundet med ekskommunikation.\u00a0<\/p>

I det 20. \u00e5rhundrede blev frimureriet ogs\u00e5 et m\u00e5l for totalit\u00e6re regimer. I Mussolinis Italien blev logerne forbudt, og i Hitlers Tyskland blev frimureriet direkte forfulgt. Nazi-propaganda fremstillede ofte frimurere som en del af en p\u00e5st\u00e5et j\u00f8disk verdenssammensv\u00e6rgelse, og tusinder af frimurere blev arresteret eller sendt i koncentrationslejr. Ogs\u00e5 i de kommunistiske regimer efter 2. verdenskrig blev frimureriet forbudt, fordi det repr\u00e6senterede en uafh\u00e6ngig, international og borgerligt orienteret sammenslutning.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Figur 6. Tysk propagandaplakat med titlen \u201cJuden\u2013Freimaurerei\u201d (\u201cJ\u00f8de\u2013Frimureri\u201d), udgivet under Det Tredje Rige. Plakaten fremstiller frimureriet som en del af en p\u00e5st\u00e5et j\u00f8disk verdenskonspiration og blev anvendt til at legitimere regimets forf\u00f8lgelse af frimurere og j\u00f8der. Bundesarchiv, Public Domain.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

P\u00e5 trods af disse forf\u00f8lgelser overlevede frimureriet. Efter krigen blev loger genetableret i Vesteuropa og Nordamerika, og i de senere \u00e5r er der endda opst\u00e5et nye loger i \u00d8steuropa og i de tidligere kommunistiske lande. I dag eksisterer der et v\u00e6ld af forskellige frimureriske organisationer verden over. Nogle f\u00f8lger den engelske tradition, hvor troen p\u00e5 en h\u00f8jeste v\u00e6sen er et krav. Andre f\u00f8lger den franske og kontinentale tradition, hvor man kan v\u00e6re medlem uden religi\u00f8s tilknytning, og hvor logerne ofte er \u00e5bne for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder.<\/p>

I Skandinavien st\u00e5r den svenske rite stadig st\u00e6rkt, og i Danmark er Den Danske Frimurerorden en af de st\u00f8rste og mest kendte. Men ogs\u00e5 andre organisationer eksisterer side om side, herunder internationale blandede ordener.<\/p>

Frimureriets historie er s\u00e5ledes ikke en line\u00e6r fort\u00e6lling, men en v\u00e6v af tradition og fornyelse, af udbredelse og forf\u00f8lgelse, af splittelser og foreninger. Fra middelalderens katedralbyggerier til nutidens internationale netv\u00e6rk sp\u00e6nder det over \u00e5rhundreder og kontinenter. Det er en historie, der viser, hvordan et fagligt broderskab kunne omformes til en af de mest vedvarende og globale organisationsformer i den moderne verden.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n\n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

FRIMURERIETS GRADER<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

FRIMURERIET I DANMARK<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

FRIMURERIETS FILOSOFI<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

FRIMURERENS VELG\u00d8RENHED<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

BER\u00d8MTE FRIMURER<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

MYTER & MISFORST\u00c5ELSER<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

SYMBOLER & RITUALER<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n
\n
\n \"\"<\/a>\n <\/div>\n
\n
\n \n \n

FRIMURERIETS HISTORIE<\/a><\/h2>\n \n \n \n \n \n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n\n \n \n <\/div>\n <\/div>\n \n \n\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Logen Visdom<\/h5>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tVing\u00e5rdsgade 9 \t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t9000 Aalborg\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tCvr.nr - 34654107\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t+ 45 28 11 42 20\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Kontakt<\/h5>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tSekretariatet\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tPressehenvendelser\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tSt\u00f8tteform\u00e5l\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tForeign Relations\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\u00a9 2025 Logen Visdom Nr. 8 \u00b7 Alle rettigheder forbeholdes<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Information<\/h5>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tVisdoms Mestre\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tLoger\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tPrivatlivspolitik\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tFAQ - Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tYoutube<\/span>\n\t\t\t\t\t\t<\/i>\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tInstagram<\/span>\n\t\t\t\t\t\t<\/i>\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tFacebook<\/span>\n\t\t\t\t\t\t<\/i>\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
genveje<\/h5>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tFrimureri\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tLogen\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tOptagelse\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tVelg\u00f8renhed\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\tStorlogen\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FRIMURERI LOGEN OPTAGELSE VELG\u00d8RENHED STORLOGEN Frimureriets Historie N\u00e5r man i dag h\u00f8rer ordet frimureri, t\u00e6nker mange p\u00e5 lukkede logebygninger, mystiske ritualer, h\u00f8je grader og et broderskab, som v\u00e6kker b\u00e5de fascination og skepsis. Men bag de mange forestillinger findes en lang og kompleks historie, der begynder i middelalderens Europa og l\u00f8ber gennem ren\u00e6ssancen, oplysningstiden, revolutioner og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1397,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1"}],"version-history":[{"count":217,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3821,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1\/revisions\/3821"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1397"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/logenvisdom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}